Priser

Pris og kvalitet hænger ofte sammen 
- også når det gælder tandbehandlinger

Prisen på de fleste behandlinger er fastsat af Den Offentlige Sygesikring, som yder tilskud til tandbehandlinger. Det gælder især de ukomplicerede behandlinger – for eksempel undersøgelse, tandrensning og små plastfyldninger. Disse priser er éns på alle danske tandlægeklinikker. 

De mere specialiserede og individuelle behandlinger gives der ikke offentligt tilskud til, og her kan der være forskel på tandlægeklinikkerne – både med hensyn til kvaliteten af behandlingerne og priserne. 

I Praxis går vi aldrig på kompromis, når det gælder dine tænder. Vi fastsætter vores priser ud fra de faktiske driftsomkostninger på klinikken. Priserne afhænger derfor især af vores tidsforbrug og de anvendte materialer. Det gælder for eksempel kroner, implantater og tandblegninger. Her kan du se prisen på nogle af de behandlinger, du kan få i Praxis.

Betaling

Den Offentlige Sygesikrings overenskomst med de danske tandlæger forudsætter, at kundens betaling for tandbehandling skal ske ved kontant afregning ved behandlingens afslutning.

I Praxis skal behandlinger, der koster under 500 kr. afregnes i receptionen den dag, du får dem udført. Vi modtager selvfølgelig Dankort. Behandlinger, der koster under 2.500 kr. beder vi dig også betale den dag, du får dem udført, hvis du er informeret på forhånd. Har du fået behandlinger for mere 2.500 kr. kan vi tilbyde at hjælpe med en betalingsordning.

Du kan aftale nærmere med den af os, der behandler dig. Vores generelle politik er, at halvdelen af det aftalte beløb skal indbetales à conto på første behandlingsdag. Restbeløbet betales senest den dag, behandlingen afsluttes. Får du en regning og et indbetalingskort med hjem, så er betalingsfristen 3 dage fra regningsdato. Hvis fristen overskrides, vil vi opkræve et rykkergebyr til dækning af vores tid til ekstra administration.

Muligheder for tilskud

Vi anbefaler de fleste at melde sig ind i Sygeforsikringen “Danmark”. Tilskud fra ”Danmark” afhænger af, hvilken forsikringsgruppe du er medlem af. Læs mere på sygeforsikring.dk. Tilskud via en sundhedsforsikring afhænger af betingelserne for den sundhedsforsikring, du har og den behandling, du søger tilskud til. Spørg dit forsikringsselskab om dine muligheder. Et stigende antal virksomheder tilbyder også deres medarbejdere en tandforsikring. Spørg evt. din arbejdsgiver.

Garanti

Du har 5 års garanti på alle kroner og broer, du får lavet i Praxis. Den eneste forudsætning for den lange garanti er, at du møder op til de kontrolundersøgelser, som vi indkalder dig til, samt at du følger de instruktioner om vedligeholdelse, som vi aftaler.

Klinikken holder juleferie fra mandag d. 23. december. Vi er tilbage igen i det nye år torsdag d. 2. januar fra kl. 10.00. Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår